I dette projekt havde vi fokus på interaktiv storytelling, hvor min gruppe og jeg samarbejdede med Steno-Museet for at skabe en lærerig oplevelse for børn.
Vi udviklede en hjemmeside med det formål at gøre læring både sjovt og engagerende. Ved at kombinere leg og undervisning ønskede vi at vække børns nysgerrighed og motivere dem til at udforske nye emner. Hjemmesiden skulle fungere som en digital guide, der ledte børnene igennem forskellige interaktive elementer og historier relateret til museets udstillinger.
For at sikre, at hjemmesiden var tilpasset målgruppen, fokuserede vi på at gøre indholdet visuelt tiltalende og let forståeligt, samtidig med at vi integrerede små udfordringer og opgaver, der kunne holde børnenes opmærksomhed fanget. Vi ønskede, at børnene ikke kun skulle lære under deres besøg, men også tage deres nye viden med sig hjem og have lyst til at komme tilbage til museet.
Baseret på interviews og spørgeskemaer blev der ønsket et legende og underholdende tilgang til emnet. Derfor skabte vi, ved hjælp af Figma nogle grafiske elementer.
Det var vigtigt for os at ramme vores målgruppe, så vi valgte at skabe en maskot, der skulle guide børnene gennem deres besøg.
Maskotten skulle hjælpe børnene med at lære om de forskellige udstillinger undervejs, så de fik mest muligt ud af oplevelsen. Derudover var det afgørende for os, at maskotten skulle være sjov og let genkendelig, så børnene kunne huske ham, når de kom hjem.
Med dette udgangspunkt udviklede jeg maskotten ‘Steno’ som blikfang. Jeg begyndte med at tegne ham og færdiggjorde designet i Figma.
Vi brugte Steno i en video, hvor han hilste på de besøgende og bevægede sig rundt. Videoen blev skabt i Adobe After Effects.
Michelle Them Foged 2024